Forside
Kæreste Liam.
Stort stort tillykke med dåben.
Du skal have – ligesom din storesøster Laura, fætter Mads og kusine Emma fik – din helt egen hjemmeside.
Ole og farmor har ikke været gode til lægge opslag ind på hjemmesiderne, men jeg lover at det nok skal komme.
Betragt det som en gave, som aldrig bliver færdig, og kan ændre sig undervejs. Vi håber du bliver glad for den. Vi vil prøve at fortælle dig en masse, og lægge vores begivenheder med dig ud på sitet. Så den dag farmor ikke længere er her, har jeg alligevel formået at give dig lidt historie med på din vej.
De sjove indlæg kommer helt sikkert fra Ole; billeder med talebobler og popsmarte bemærkninger. Det er lige ham. Farmor er mere seriøs. Så du får lidt af hvert. Kig dig omkring lille skat, og ha’ i mente at dette er givet af kærlighed til dig.
I øvrigt håber vi at far og mor også vil tage del i opdateringerne, så du rigtig kan få dig en på “opleveren”, når du bliver stor.
Kærligst
Ole og farmor
